BEDRE FORSTÅELSE AF, HVORDAN MAN LEVER MED LUPUS

Kan jeg blive opereret?

JA, det er helt sikkert muligt at blive opereret, når du har lupus, men der er 3 vigtige forholdsregler, som du skal være opmærksom på.

I tilfælde af antifosfolipidsyndrom (med risiko for blodpropper) skal du være forsigtig, fordi du skal pausere din blodfortyndende behandling lige før operationen og genoptage den straks efter operationen. Her skal anbefalinger fra din læge følges nøje. I tilfælde af pausering med den blodfortyndende behandling, skal der i stedet for gives subkutan indsprøjtning med lav-molekylært heparing (fx fragmin eller innohep). Nogle "kirurgiske" indgreb kan udføres under moderat antikoagulation. Din henvisende læge kan sætte dig i kontakt med de rette personer. Undertiden kan personer med antifosfolipidsyndrom (APS) få skader på hjerteklapperne, som kræver, at operationen suppleres med antibiotikabehandling.

I tilfælde af immundæmpende behandling og/eller binyrebarkhormon erder risiko for infektion efter operationen. Hvis det er nødvendigt, kan din behandling ifølge din læges anbefalinger ændres midlertidigt for at mindske denne risiko for infektion. Du kan også blive tilbudt forebyggende antibiotika før operationen.

Hvis du har taget binyrebarkhormon i lang tid, bør du ikke stoppe med det efter en operation, da du så risikerer at få binyrebarkinsufficiens. Langvarig indtagelse af binyrebarkhormon kan nemlig sætte dine binyrer "i hvile", så de ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt med binyrebarkhormon til at kontrollere den stress, som en operation medfører.

Enhver operation er således mulig ved lupus, men det er vigtigt at informere den læge og kirurg, der skal tage sig af dig. Der bør tages kontakt til den læge, der tager sig af din lupus, for at formidle de vigtige medicinske elementer og den behandling, du tager, korrekt. Hvis du overvejer kosmetisk kirurgi, skal du drøfte det med din lupuslæge.Dette kan helt sikkert lade sig gøre, hvis du ønsker det, men uden at tage nogen risiko(herunder ingen utidig ophør af blodfortyndende behandling!). !).

Vigtige pointer

Det er muligt at operere, hvis du tager hensyn til 3 vigtige situationer:

> Hvis du har antifosfolipidsyndrom

> Hvis du får immunodæmpende behandling og/eller binyrebarkhormon

> Hvis du har taget binyrebarkhormon i lang tid.

Det er derfor vigtigt at informere den læge og kirurg, som skal tage sig af dig i forbindelse med operationen, samt din læge, som tager sig af din lupus.

Del med din familie