Træthed er almindeligt forekommende i forbindelse med de fleste kroniske sygdomme. Den påvirker næsten 9 ud af 10 lupuspatienter.

Træthed er et fald i formåen af fysisk og mental aktivitet. Den kan hindre hverdagen, forhindre gennemførelsen af visse projekter og kan hindre sociale relationer. Dette er det symptom, som halvdelen af patienterne anser for at være det mest invaliderende. Når lupus er aktiv, er træthed direkte relateret til sygdommen, især hvis den forårsager smerter eller stærk inflammation.

På den anden side, når lupus synes at være under kontrol, er årsagen til vedvarende træthed ikke velforklaret.

Flere faktorer er involveret: niveauet af muskelpræstationer (muskelsvaghed forårsaget af langvarig binyrebarkhormonindtagelse, tab af fysisk kondition), den mulige forbindelse med fibromyalgi og søvnforstyrrelser peger undertiden på en depressiv tilstand.

Træthed: et tegn på lupusaktivitet, men ikke kun. En anden årsag til organisk træthed, såsom anæmi eller dysfunktion af skjoldbruskkirtlen skal udelukkes.

Træthed er ofte en afspejling af sygdommens aktivitet. Vedvarende led- eller muskelsmerter og bekymring over sygdomsaktivitet, som forårsager søvnforstyrrelser, er alle mulige årsager til lupusrelateret træthed. Træthed kan dog undertiden vare ved på trods af god sygdomskontrol, hvilket tyder på, at der findes andre faktorer.

Disse kan omfatte::

En autoimmun sygdom i forbindelse med lupus, herunder lidelser i skjoldbruskkirtlen (hypo- eller hyperthyroidisme), myasthenia gravis eller Sjögrens syndrom (som undertiden forårsager tab af kalium eller fosfor i urinen). Fibromyalgi, som også er til stede hos ca. 15-25 % af lupuspatienterne, kan også være en væsentlig del af trætheden

Anæmi, hvis årsager er mangfoldige.  . Denne træthed er ofte ledsaget af åndenød.

Binyrebarkinsufficiens efter ophør af langvarig kortikosteroidbehandling.

Hormonelle problemer: Træthed ledsager ofte ægløsning og opstår derfor hyppigere i anden del af cyklus: Mange kvinder føler sig udmattede på tærsklen til deres menstruation.

En sygdom, der ikke har noget med lupus at gøre, herunder en infektion.

Psykosociale faktorer er ofte associeret til lupus, som det er tilfældet med mange kroniske sygdomme:

Angst er ofte til stede og kan vare ved, selv uden for et sygdomsudbrud.

Nogle gange er der depressive tilstande til stede, og de kan komme til udtryk ved en tilstand af kronisk træthed, som er isoleret. Det er så nødvendigt at kigge efter hypothyreose. I situationer med såkaldt "nervøs" træthed er det angst eller nervøs spænding, der gør det muligt at holde ud. Depression trætter, men angst hjælper nogle gange til at holde sig stående. I dette tilfælde er det sådan, at jo mere træt man er, jo mere kæmper man mod udmattelsen ved at bruge sine reserver og bruge stimulanser som f.eks. kaffe.

Træthed kan også være en følge af overdreven stress. I dette tilfælde er det et resultat af tilpasning.

Den træthed, der fortsætter efter lupusudbruddet, har ofte flere årsager:

Angst eller depression kan være et resultat af at bekymre sig om din sygdom.

Den daglige stress, der er forbundet med det moderne samfund, er et uophørligt kapløb: arbejde (tidsplaner, faglig stress, frygt for at blive fyret), offentlig transport, familierammer, online-forbindelse med e-mails, sms'er...

Medicin og selve sygdommen kan også spille ind.