Raynauds syndrom er en forbigående blodcirkulationsforstyrrelse i fingre eller tæer, som påvirker fingrene, nogle gange tæerne og sjældnere næsen eller ørerne. Det kan forværres af visse lægemidler med karsammentrækkende effekt, dvs. som får arterierne i ekstremiteterne til at trække sig sammen.

Symptomerne viser sig i anfald, hvor de berørte hudområder bliver helt hvide (synkopalfasen) (se billedet ved siden af) og følelsesløse, før de gennemgår en lilla fase (asfyksifase) og derefter bliver røde (hyperæmisk fase, der viser, at blodcirkulationen vender tilbage i de kar, der slapper af). Ofte er anfaldende ledsaget af smertefuld prikken, pulsationer og følelsesløshed i det afficerede område.

Raynaud er almindelig i den almindelige befolkning (en ud af 10 personer), men findes hyppigere ved lupus (ca. 20 til 30 ud af 100 patienter), hvor den er godartet og uden konsekvenser.

Hvad er de udløsende faktorer?

Oftest udløses Raynud af en kuldepåvirkning, der fører til vasokonstriktion (stramning af små kar ved overdreven sammentrækning af deres væg). Andre kendte udløsende faktorer er: intense følelser, stress, vibrationer (gentagen og regelmæssig håndtering af vibrerende mekaniske redskaber som f.eks. en donkrafthammer). Raynaud fænomen forværres af rygning..