JA.

Hvad er et fald i antallet af blodplader (kaldet trombocytopeni)?

Trombocytter er små skiveformede celler, der cirkulerer i blodet og hjælper med blodkoagulationen, når de samles som murstenene i karvæggen for at blokere blødning. Lupus kan føre til et fald i antallet af blodplader, kaldet trombocytopeni. Denne autoimmune trombocytopeni er ofte associeret med lupus og sjældnere med andre autoimmune sygdomme. Den kan også eksistere alene under navnet "immunologisk trombocytopenisk purpura". Denne undertiden meget vigtige trombocytopeni (mindre end 10 000 trombocytter/mm3) kan forårsage småblødninger der generelt er godartede. Blødningerne resulterer i små lilla pletter på huden, der afspejler underhudsblødninger (kaldet purpura), men også andre manifestationer såsom blødende tandkød eller næse eller mere sjældent i andre organer (fordøjelses- eller hjerneblødning).

Alvorlige blødningskomplikationer er meget sjældne ved lupus.

Hvad forårsager trombocytopeni ved lupus?

Trombocytopeni ved lupus skyldes normalt autoantistoffer, der er rettet mod blodplader, og som har evnen til at ødelægge blodpladerne.

Hvad skal man gøre i tilfælde af trombocytopeni?

Kun betydelig trombocytopeni med en hæmoragisk trussel berettiger akut behandling, som oftest omfatter binyrebarkhormon, men også undertiden andre lægemidler som f.eks. intravenøse immunoglobuliner.

Det er normalt ikke nødvendigt at give blodpladetransfusion, undtagen når der er tale om et betydeligt blødning, der truer patientens liv. I tilfælde af udtalt kronisk trombocytopeni med blødningsepisoder er det undertiden nødvendigt at anvende biologisk medicin eller immundæmpende medicin ud over binyrebarkhormon og hydroxychloroquin. Tidligere, når dette ikke virkede, overvejede man at fjerne milten (splenektomi), men i dag er andre medicinske behandlinger som regel tilstrækkelige. Fjernelse af milten sker ved et planlagt kirurgisk indgreb. Det er muligt at leve et helt normalt liv uden milt, fordi dette organ, som kan deltage i ødelæggelsen af blodplader, ikke er afgørende hos voksne. Fjernelse af milten kræver specifik vaccination for at sikre beskyttelse mod visse infektioner, herunder lungeinfektioner (pneumokoklungebetændelse), som er mere almindelige hos personer uden milt. I den forbindelse skal man vaccineres (pneumokokvaccine, meningokok- og hæmofilusvaccine og influenza), og i tilfælde af bakteriel infektion skal man behandles meget hurtigt.