Ved lupus bruges i tilfælde af blodprop, især i forbindelse med antifosfolipidsyndrom, en antikoagulerende behandling.

Hvordan håndteres denne behandling normalt?

I første omgang anvendes antikoagulation baseret på heparin (oftest med lav molekylvægt (LMWH)), som virker meget hurtigt. LMWH gives ved en enkelt eller to daglige injektioner med 12 timers mellemrum. Meget ofte vil denne LMWH blive efterfulgt af et antikoagulerende lægemiddel, der kan indtages som tablet, og som tilhører familien af vitamin K-antagonister (VKA), såsom warfarin og sjældnere acenocoumarol.

Disse lægemidler virker ved at blokere for syntesen af koagulationsproteiner. Den antikoagulerende virkning af VKA er derfor forsinket. På grund af denne latenstid skal heparin holdes i uændret dosis så længe som nødvendigt, dvs. indtil INR (International Normalized Ratio) er i det ønskede terapeutiske niveau i 2 på hinanden følgende dage.

INR er den biologiske test, der gør det muligt at overvåge og tilpasse VKA (bortset fra enhver behandling med VKA er INR for en normal person 1). På grund af betydelige interindividuelle variabilitet er dosis af VKA helt individuelle.

Behandlingsbalancen opnås undertiden først efter flere uger. Efter en ændring af doseringen foretages regelmæssige INR-kontroller, indtil stabilisering er opnået.

Ved APS er INR-målet typisk mellem 2 og 3 ved venøs trombose og 3 til 3,5 ved arteriel trombose. Der findes nu andre antikoagulerende midler (direkte orale antikoagulantia med anti-Xa-aktivitet), som ikke kræver INR-overvågning, men deres effektivitetsniveau skal vurderes ved lupus, især i tilfælde af APS. Her anbefales de ikke som første-valgsbehandling.

Behandlinger med trombocythæmmere, herunder lavdosis aspirin, forhindrer dannelsen af "blodpladepropper". Disse behandlinger virker straks og, for aspirin, i op til 10 dage efter ophør. Trombocythæmning kræver ingen biologisk overvågning. Den indledende dosis er oftest ligevægtsdosis (ofte mindre end 100 mg for aspirin).

Når du skærer dig selv, samles blodpladerne (som mursten) og lukker den vaskulære sprække. Hvis du tager aspirin, vil du således typisk bløde længere, hvis du skærer dig.