Der er flere meget forskellige aspekter, der skal tages i betragtning.

Nogle lægemidler kan potentielt inducerer lupus. Hos genetisk disponerede personer kan langvarig indtagelse af nogle lægemidler udløse lupus, som oftest forsvinder efter ophør med lægemidlet. Det ville derfor være logisk at undgå disse lægemidler hos patienter med "spontan" lupus (af ukendt årsag) af frygt for at forværre sygdommen, selv om risikoen er meget lille. Du kan altså tage din behandling mod forhøjet blodtryk eller for højt kolesteroltal uden at være bange.

Lægerne vil dog undgå at ordinere carbamazepin eller minocyclin, medmindre der ikke findes nogen alternativ behandling.

P-piller, der indeholder østrogen, selv i lave doser, fremkalder ikke lupus, men de kan forværre den. De er derfor kontraindiceret, særligt hvis der er antiphospholipidantistoffer i blodet, på grund af den øgede risiko for trombose (blodprop).

Et ikke-steroidalt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID) kaldet ibuprofen kan nogle gange meget hurtigt udløse alvorlig hovedpine og endda nogle gange "kemisk" meningitis (uden mikroorganismer), især hos patienter med lupus. Dette lægemiddel, som kan udleveres uden recept, er derfor kontraindiceret i dit tilfælde.

Nogle lægemidler som phenobarbital (antiepileptisk) eller rifampicin (tuberkulose) fremskynder ødelæggelsen af binyrebarkhormon i kroppen. Hvis de skal anvendes, vil din læge derfor forebyggende øge din dosis binyrebarkhormon for at undgå et lupusudbrud.

Endelig kan mange lægemidler, hvis du tager en oral antikoagulerende behandling, bringe din INR (International Normalised Ratio) ud af balance. Tal med din læge om det.