Hvilken rolle spiller vores immunsystem?

Immunsystemet er et netværk af celler, der organiserer sig for at forsvare kroppen mod eksterne organismer, f.eks. virus og bakterier. Dette forsvar udføres ved direkte at eliminere det der angriber med specifikke celler (hvide blodlegemer), der optager den ubudne gæst, eller som producerer forskellige forsvarssubstanser såsom antistoffer (synonymt med immunglobuliner), enzymer, cytokiner eller antimikrobielle peptider. I nogle situationer kan dette forsvar endda bevare "hukommelsen" om infektionen og dermed reagere mere effektivt på andre lignende infektioner. Det er dette princip om immunsystemets hukommelse, der anvendes under vaccination og beskytter os mod bakterier, vira og andre mikroorganismer som f.eks. parasitter og svampe.

Hvordan dannes immunsystemet?

Immunsystemet findes hos alle levende væsener og består af to niveauer af immunforsvar, der har en komplementær rolle.

Det første niveau af immunforsvaret, den medfødte immunitet, udgøres af væv, der udgør en barriere, f.eks. huden eller slimhinderne, og immunceller, f.eks. visse hvide blodlegemer (flerkernede celler og monocytter). Denne immunitet har til opgave at fjerne mikroorganismer ved at fordøje dem og ved at forårsage en betændelsesreaktion. Bestanddelene i denne inflammatoriske reaktion (enzymer, frie radikaler, cytokiner) bidrager til at fjerne den indtrængende mikroorganisme. Når den er fordøjet, vil resterne af mikroorganismen blive brugt til at aktivere andre immunceller (lymfocytterne) i det andet immunforsvarsniveau. Den medfødte immunitet er umiddelbart effektiv, men den giver ikke anledning til immunologisk hukommelse.

Det andet niveau af immunforsvaret, den adaptive (eller tilpassede) immunitet, er specifik og er baseret på hvide blodlegemer kaldet T- og B-lymfocytter. Når disse lymfocytter er uddannet, genkender de specifikt angriberen eller dennes rester og reagerer derefter på passende vis for at fjerne eventuelle ubudne gæster, der har overlevet det første immunforsvarsniveaus indsats. Hver enkelt angriber fjernes derefter ved hjælp af T-lymfocytter og ved hjælp af antistoffer, der produceres af B-lymfocytter. Under det første møde med angriberen er lymfocytresponset langsomt sammenlignet med det medfødte immunforsvar, som er mere øjeblikkeligt. Ved en ny infektion er lymfocytresponset imidlertid meget hurtigere, mere intenst og mere varigt, fordi lymfocytterne har bevaret hukommelsen om den indtrængne mikroorganisme. Det er denne hukommelse, der beskytter os efter en vaccination.