Primære indikationer ved lupus

- Enhver lupuspatient (kutan-artikulær og/eller visceral lupus) bør i princippet behandles med syntetiske antimalariamidler (hydroxychloroquin eller chlorokin), medmindre det er kontraindiceret.

- Kloroquin gives normalt som anden behandlingslinje i tilfælde af svigt eller intolerance over for hydroxychloroquin. Disse lægemidler hører til gruppen af syntetiske antimalariamidler.

- Syntetiske antimalariamidler er særligt effektive mod de forskellige former for kutan lupus, og de reducerer også risikoen for visceral involvering (især nyreskader) og risikoen for følgesygdomme i forbindelse med sygdommen.

Dosering

- 100 mg tabletter

- Maksimal dosis: op til 3,5-4,5 mg/kg/dag af idealvægt i en til to doser efter måltidet/måltiderne

Vigtigste bivirkninger

- Retinopati (skade på nethinden)

- Digestive (kvalme, smerter, opkastning)

- Agranulocytose (signifikant fald i hvide blodlegemer)

- Neuromuskulær, med sjældent myokardieinvolvering

- Alvorlig kløe i huden (pruritus) og udslæt

- Farvning af huden og slimhinderne

- Hepatitis (sjælden)

- Psykiske lidelser

I tilfælde af graviditet

Ingen kontraindikation for fortsat behandling. Det er vist, at risikoen for tilbagefald af sygdommen er lavere hos kvinder, der vedligeholder syntetiske antimalariamidler, og at antimalariamidler ikke er farlige for barnet. De beskytter dem især, hvis den kommende mor har anti-SSA-antistoffer.

Der er ingen relevante data, der vurderer sikkerheden hos børn, der ammes, under langtidsbehandling med chloroquin.

Kontraindikationer

- Retinopati (skade på nethinden)

- Overfølsomhed over for produktet

Forholdsregler ved brug (situationer, hvor lægemidlet kan anvendes, men med nøje overvågning)

- Psoriasis

- Lever- og/eller nyreinsufficiens

- Porfyri

- G6PD-enzymdefekt af medfødt oprindelse med risiko for accelereret destruktion af røde blodlegemer

Overvågning

- Regelmæssig blodtælling og leverprøve i de første 6 måneder

- Oftalmologisk undersøgelse med eventuelt elektroretinogram/SD OCT afhængigt af øjenlægens mening inden for det første år af brugen. Årlig screening begynder efter 5 års brug, men tidligere, hvis der er væsentlige risikofaktorer til stede.

- Klinisk overvågning