Behandlingen af lupus omfatter flere forskellige terapeutiske midler:

Lægemidler (se bilag 4): Det er medicin, hvis formål er at mindske eller modulere immunsystemets hyperaktivitet og inflammation.

Til ledsmerter bruges: smertestillende midler (analgetika), ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), syntetiske antimalariamidler, undertiden lavdosis binyrebarkhormonbehandling og/eller methotrexat i en ugentlig dosis, hvis lupus er præget af inflammation i leddene.

Til organinvolvering bruger vi: Hydroxychloroquin , binyrebarkhormonbehandling og immundæmpende behandlinger, især ved glomerulonefritis eller alvorlig neurologisk skade.

Sund livsstil

Patienterne skal lære at undgå faktorer, der kan aktivere deres lupus:

Undgå at blive udsat for solen og UV-stråler generelt: Det anbefales at bære lange ærmer og en hat, og vigtigst af alt er det nødvendigt at bruge stærk solcrem..

Pas på med orale præventionsmidler (p-piller), der indeholder østrogener.

Stop med at ryge, da rygning ikke kun øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men også nedsætter effektiviteten af Hydroxychloroquin og endda øger risikoen for at få lupus.

Tag din medicin, især binyrebarkhormon.

At indløse sine receptor og tage medicinen som ordineret (overholdelse af behandlingen) er afgørende: lupus er en kronisk sygdom, og med tiden har patienterne ofte en tendens til at afbryde behandlingen, hovedsagelig på grund af træthed. Afbrydelse af behandlingen, hvad enten kort- eller langvarig, indebærer en betydelig risiko for, at lupus-sygdommen blusser op, og dermed en risiko for helbredsmæssige konsekvenser.

Uddannelse af patienten om den medicinske behandling er derfor af afgørende betydning. Patienterne skal vide, hvordan de kan genkende advarselstegnene for reaktivering af deres lupus. Dette er en individuel læringsproces, da symptomerne kan være forskellige fra person til person.