binyrebarkhormon er et glimrende antiinflammatorisk lægemiddel, men det udsætter en for en række såkaldte "metaboliske" risici, såsom muskeltab, osteoporose og "fedtændringer" (dyslipidæmi). For at bekæmpe disse komplikationer er det nødvendigt med flere diætforanstaltninger.

Begræns hurtigt optageligt sukker (sukker til kaffe eller te, slik, kager ...): Du skal ikke fratage dig selv alt, men begrænse hurtigt optageligt sukker. En kage er f.eks. mulig en gang om ugen.

Indtag en afbalanceret proteinkost for at bekæmpe muskelsvind, kombineret med regelmæssig fysisk aktivitet.

Begræns animalske fedtstoffer (pålæg, fløde ...), og erstat dem med "gode fedtstoffer" (vegetabilske olier).

Undgå skjult sukker (frugtsaft, sodavand, slik) og et overskud af stivelsesholdige fødevarer (brød, pasta, ris, kartofler...) for at mindske risikoen for "dyslipæmi" og dermed for åreforkalkning.

Følg en kost med lavt natriumindhold (i tilfælde af nyreskader), men rig på kalium, fordi binyrebarkhormon letter udskillelsen af kalium. Hvad angår brød, indeholder det også salt, selv om det er rigt på langsomme sukkerarter. Det anbefales ikke at bruge brød uden salt, men at begrænse brødet til højst 4 eller 5 standardskiver om dagen.

Spis en kost, der er rig på calcium, med et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin for at begrænse risikoen for osteoporose (ud over fysisk aktivitet). D-vitamin kan normalt tilføres gennem kosten og solskin (fordi det syntetiseres af huden under påvirkning af solen). Ved lupus er det bedre at overveje tilskud af D-vitamin (f.eks. 50.000 UI cholecalciferol hver måned som minimum om vinteren), da solbeskyttelse ofte anbefales. Det anbefalede indtag af calcium er 1200 mg/dag, eller 4 portioner mejeriprodukter om dagen. Ud over mejeriprodukter og ost, der er rige på calcium, men også rige på fedt, kan visse mineralvandsprodukter forbedre calciumindtaget. Visse vandtyper er rige på calcium (calcium > 150 mg/l) og indeholder meget lidt salt (natrium mellem 0 og 15 mg/l). Men vær forsigtig, noget vand er salt (Na > 150 mg/l) eller meget salte (natrium op til 1700 mg/l) og anbefales ikke, når man tager binyrebarkhormon. I tilfælde af længerevarende kortikosteroidbehandling vil der være behov for en egentlig medicinsk opfølgning, herunder udspørgen for at vurdere risikoen for knoglebrud, en screening for knoglesvaghed (DEXA-skanning) og eventuelt, hos voksne, en forebyggende medicinsk behandling af osteoporose, oftest ved hjælp af et molekyle af bisfosfonatfamilien. Disse lægemidler bidrager til at mindske risikoen for knoglenedbrydning.