Neonatal lupus er en sjælden komplikation, der er forbundet med tilstedeværelsen af visse autoantistoffer hos moderen: anti-SSA (også kaldet anti-Ro) eller SSB (eller anti-La), som kan påvirke fosteret eller den nyfødte. Moderen har undertiden lupus eller Sjögrens syndrom.

Disse antistoffer er i stand til at krydse placentaens naturlige barriere mellem moderen og fosteret og kan interagere med bestemte organer hos barnet. De kan forårsage:

Et udslæt hos den nyfødte, som ligner kutan lupus (deraf navnet neonatal lupus)

Nedsat elektrisk ledningshastighed i fosterhjertet, kaldet medfødt hjerteblok (CHB), der forekommer uden anden misdannelse.

Sjældnere, leversygdom eller neurologiske lidelser

Det neonatale udslæt forsvinder spontant, efterhånden som moderens anti-SSA-antistoffer gradvist elimineres.

På den anden side fortsætter den langsomme elektriske ledelse af hjertet oftest og kan retfærdiggøre, at barnets hjerte udstyres med en pacemaker i den første uge efter fødslen.

Det er meget vigtigt at præcisere, at risikoen for at nedsætte hjertets elektriske ledningsevne er lav: 1 % af børn af mødre med anti-SSA-antistoffer er i risiko. Denne risiko stiger til 15-20 %, når moderen allerede har fået et barn med denne lidelse.

Hos en lupuspatient kan tilstedeværelsen af anti-SSA-antistoffer berettige overvågning af barnets hjerte ved hjælp af ultralyd, især i den tidlige og midterste del af graviditeten.

Udviklingen af neonatal lupus medfører ikke, at der udvikles lupus i barndommen eller i voksenalderen hos barnet.