Der findes 2 former for lupus:

spontan lupus, som opstår uden kendte eller synlige inducerende faktorer, og induceret lupus, som er forårsaget af udsættelse for miljømæssige stoffer, herunder visse lægemidler.

For spontan lupus skelnes der mellem forskellige former:

ren eller isoleret kutan lupus, hvor skaden er begrænset til huden, og systemisk lupus, som er en sygdom, der kan påvirke flere organer (hud, led, nyrer, hjerte, kar...).

Disse forskelle kan sandsynligvis forklares ved, at lupus ikke har ÉN enkelt "årsag", men er en konsekvens af flere "årsager", som stadig er dårligt belyst, og som varierer fra patient til patient. Variationen i symptomerne forklarer, hvorfor håndteringen og behandlingen af lupus bliver skræddersyet til den enkelte patient.

Hvad er medicininduceret lupus?

Induceret lupus kaldes sådan, fordi sygdommen opstår efter udsættelse for miljømæssige stoffer, f.eks. visse lægemidler. Lupus anses så for at blive "fremkaldt" ved indtagelse af disse lægemidler. Blandt disse lægemidler fremhæves doxycyklin (antibiotika, der er ordineret mod akne), sulfamethoxazol + trimethoprim (et andet antibiotikum), visse antiepileptika (carbamazepin), visse antituberkulosemidler, sjældnere betablokker (blodtryksnedsættende midler) og anti-TNF-behandling. Listen over potentielt inducerende lægemidler er meget lang (se spørgsmål 43). Normalt fører ophør af det "inducerende" lægemiddel til at de kliniske symptomer på sygdommen forsvinder ret hurtigt.

Visse miljøgifte (især silica) kan også fremme fremkomsten af lupus, som i nogle tilfælde kan anerkendes som en erhvervsudløst sygdom (se spørgsmål 12).