Ud over barrierepræventionsmetoder (kondomer, pessar osv.) findes der mange forskellige præventionsmetoder.

Kvinder med systemisk lupus kan bruge mange præventionsmetoder, såsom intrauterine anordninger, også kaldet spiraler, herunder dem, der indeholder levonorgestrel (som er progesteron). Dette gælder også, selv om de endnu ikke har fået et barn, eller hvis de modtager forskellige former for behandling, herunder blodfortyndende, binyrebarkhormon eller immundæmpende medicin. Det er også muligt at anvende P-stav (implantable progestiner), som er en lille anordning, der indsættes under huden, og som gør det ikke nødvendigt at tage en tablet hver dag, samtidig med at den er meget effektiv. Hvad angår tabletformer, foretrækkes p-piller med kun gestagener (POP eller "minipille") (desogestrel). Chlormadinonacetat, nomegestrolacetat og cyproteronacetat anbefales ikke længere på grund af risikoen for meningiom. Anvendelse af mere konventionelle østrogenpiller kan overvejes hos patienter, der aldrig har haft en trombose (flebitis eller lungeemboli), som ikke har antifosfolipidantistoffer, og som har stille lupus uden klinisk manifestation.

Disse forskellige muligheder bør altid drøftes med en gynækolog, da der ud over lupus er mange begrænsninger for brugen af østrogenpiller (f.eks. tilstedeværelse af genetiske faktorer, der begunstiger flebitis eller lungeemboli).

Endelig er det muligt at ordinere nødpræventionspræparater som f.eks. fortrydelses-piller, der kun indeholder gestagener. Prævention, uanset hvilken form for prævention der er tale om, er uundværlig, når en behandling, der er potentielt farlig i tilfælde af graviditet, er i gang (methotrexat, thalidomid, cyklofosfamid, mycophenolsyre). På samme måde er det nødvendigt med pålidelig og effektiv prævention, når lupus er aktiv, og graviditet ikke er umiddelbart ønskelig, når det er nødvendigt med pålidelig og effektiv prævention.