Hydroxychloroquin/chloroquin er et veltolereret lægemiddel. Hydroxychloroquin anbefales i en dosis, der ikke overstiger 5 mg/kg af den reelle kropsvægt over en lang behandlingsperiode for at reducere bivirkninger der leder til øjenskader. Når lupus er aktiv, kan en højere dosis, der ikke overstiger 6,5 mg/kg af normal vægt, være nødvendig (for patienter, der vejer mere end 80 kg, anbefales en maksimal daglig dosis på 400 mg/dag ved SLE).

Kontraindikationer, som er nævnt i produktresumeet, omfatter en historik med nethindesygdom og kendt overfølsomhed over for antimalariamidler.

Desensibilisering kan være effektiv i tilfælde af en allergisk reaktion. Hydroxychloroquin kan opretholdes under amning uden bekymringer. Husk, at graviditet og amning ikke er en grund til at stoppe behandlingen.

Retinopati (skader på nethinden, som er den membran bag i øjet, der giver synet) er fortsat den eneste absolutte kontraindikation for voksne lupuspatienter. Overvågning af hydroxychloroquin/chloroquin-behandlingen har til formål at forhindre, at der opstår potentielle bivirkninger. Den mest problematiske bivirkning er medicinens påvirkning på nethinden (retinopati).

Forekomsten af denne komplikation er lav i klinisk praksis. Der blev ikke fundet nogen eller kun lidt toksicitet hos flere tusinde personer med reumatisk sygdom, der blev behandlet med hydroxychloroquin.

Anbefalinger for oftalmologisk overvågning af hydroxychloroquin er angivet i den tilstødende tabel.

Andre bivirkninger til hydroxychloroquin er fordøjelsesforstyrrelser, som ofte er forbigående eller forsvinder ved nedsættelse af dosis.

Der er en meget lille risiko for et fald i antallet af hvide blodlegemer, hvilket dog berettiger, at der foretages en blodtælling (som oftest integreret i den sædvanlige overvågning af lupus).

Endelig er det at foretrække at lave et elektrokardiogram (EKG) før og efter indtagelse af hydroxychloroquin for at kontrollere, om der er nogen indvirkning på hjertets ledningsevne, men denne risiko er sjælden og ikke med sikkerhed relateret til behandlingen.

Bestemmelse af blodkoncentrationen af hydroxychloroquin (hydroxychloroquinæmi) anvendes i stigende grad i almindelig praksis. Det gør det muligt at vide, om hydroxychloroquin indtages som det skal, da dets eliminering fra blodet er meget langvarig. Det forenkler også tilpasningen af hydroxychloroquin-dosen til den enkelte person.